Menighedsplejen

Rudbjerg Menighedspleje er en ikke-kommerciel organisation, der drives af frivillig arbejdskraft. Menighedsplejen blev stiftet i 2005 og dækker hele Rudbjerg Pastorat.
Rudbjerg Menighedspleje har en besøgstjeneste for borgere, der er bosat i de 8 kirkesogne i Rudbjerg pastorat, Dannemare, Gloslunde, Græshave, Tillitze, Arninge, Kappel, Langø og Vestenskov. Et besøg kan omfatte alle former for samværsorienterede aktiviteter, f.eks. højtlæsning, spil, samtaler, brug af pc, fællesspisning, gåture, cykelpiloter.
Desuden har menighedsplejen en ledsagerordning og bisiddertjeneste. På Plejecentret Rønnebærparken formidles maddage, sang- og musikeftermiddage, og støtte til forskellige andre aktiviteter i et tæt samarbejde med kommunens stedlige frivilligkoordinator. Der formidles også fællesspisning for pensionister i Vestenskov Sognegård, og for børnefamilier tilbydes ferieophold via Folkekirkens Feriehjælp. Endelig står Rudbjerg Menighedspleje også for julehjælp og konfirmationshjælp i begrænset omfang.
Formand
Bjarne Enemark |
Mågevej 11, 4900 Nakskov |
Tlf: 51356070 / 54948082 |
Email: bjenemark@gmail.com |
Besøgskoordinator
Mona Nielsen |
Tlf: 40260129 |