Ragnhild til spisning i Vestenskov Sognegård

Ragnhild fra Knubbeløkke

 

På TV2øst var der onsdag den 29. december kl. 19.30 et indslag og interview med Ragnhild på 101 år fra Knubbeløkke.

Havregrød til morgenmad, varm mad til middag og en dessert at slutte af på. Sådan har menuen altid lydt for Ragnhild Pedersen fra Kappel, og hun står selv for at lave den, ligesom hun også selv sørger for rengøring, havepasning og bad.

Ragnhild deltager stadig i aktiviteterne her i sognene, går selv til kirke i Kappel og nyder maddagen i Vestenskov.

For at få et langt liv mener Ragnhild, at en ting er vigtig. Man skal huske at røre sig og være i funktion, så længe man kan. Man har ikke godt af at sidde i en stol. Derfor har Ragnhild sin faste daglige gymnastikrutine.

I hele sit lange liv har hun boet inden for en radius af få kilometer fra Kappel. Sammen med sin afdøde mand Knud drev hun i mange år Sinelund. Det var i tiden med karle og heste, stue- og kokkepiger - og senere hvor traktoren gjorde sit indtog. Gården er overtaget af sønnen og svigerdatteren, mens Ragnhild bor længere nede ad vejen.

Alderen betyder ikke, at Ragnhild ikke er bange for at dø. Men hun ved, hvor hun hører til, når døden banker på. På Kappel Kirkegård forenet i jorden med sin mand og søn.

 

Kontaktoplysninger

  • Rudbjerg pastorat
  • Sognepræst Henrik Gade Jensen
    Stenvadsvej 4
    4983 Dannemare

  • Telefon: 54 94 41 80 / 30 58 57 00
  • Email: hgj@km.dk